Kædetransportør

Fjordvejs Maskinfabrik’s kædetransportør er designet til at kunne køre i døgndrift, 365 dage om året! Kapaciteterne ligger standard fra 5 – 700 m3 i timen, men kan også fremstilles i special-størrelser.

I daglig tale vil rigtig mange omtale en kædetransportør som en redler. På Fjordvejs Maskinfabrik kalder vi en redler for kædetransportør, da det er det korrekte fagudtryk.

Fjordvejs kædetransportør er udført i kraftige materialer, der enten kan være lakeret, varmgalvaniseret eller udført i rustfrit stål (AISI 304 eller AISI 316). Lejer, bøsninger mv. leveres altid i bedste kvalitet.

  • Vores kædetransportør er boltet sammen og ved levering leveres den altid samlet i sektioner.
  • Herved får kunden en problemfri montering, og der spares montagetid.
  • Som standard er bunden af vores kædetransportør altid belagt med 10 mm Nonfric, der sikre en lang holdbarhed og gør maskinen meget støjsvag.

Der kan anvendes forskellige typer gearmotorer til vores kædetransportør.

  • Direkte koblet gearmotor
  • Hulakselgear.
  • Alt efter kundeønsker og de krav, materiale, kapacitet og driftstid stiller. Motorerne er monteret på kraftige motorbeslag.

Fjordvejs kædetransportør kan leveres med forskelligt udstyr.

  • Stuvemelder
  • Hastighedsvagt
  • Inspektionsvindue
  • Returskinne
  • Aspirationsstuts
  • Sideindløb
  • Dobbelt bund for indtagspåslag
  • Skal man køre begge veje med materialet i kædetransportøren, kan det ved lange kædetransportører være nødvendigt at montere en reversibel drivstation, der monteres midt på kædetransportøren

En kædetransportør kan leveres med rund vendeende for at sikre, at der ikke opbygges eller gemmer sig materiale. Vendeenden er endvidere forsynet med 10 mm Nonfric. Der er mulighed for delt kædehjul som sikrer en nemmere service og vedligehold, hvor pladsen gør at man ikke kan af-montere gearmotor og aksler.

Kæden i en kædetransportør fra Fjordvejs leveres typisk som skrabekæde og kan efter ønske og behov leveres som anden type kæde – alt efter hvilke materialer man skal transportere. Fjordvejs Maskinfabrik A/S har flere årtiers erfaringer med transport af alle typer materialer og bulkhåndtering.

Ovenstående er udstyr, der gør at man får en driftsikker maskine, undgår unødvendige driftstop og minimere påvirkninger af miljøet.

Som noget helt specielt kan en kædetransportør fra Fjordvejs Maskinfabrik leveres, så den er selvbærende op til 20 m. Herved undgår man yderligere understøtninger / søjler og sparer montagetid. Om kædetransportøren skal stå på gulvet eller hænge, kan der leveres ben / ophæng, der er monteret på siden af kædetransportøren. Herved er der fuld tilgængelighed til at kunne demontere bundplade ved skift af Nonfric. Endvidere kan vores kædetransportør leveres med 30o låg, der bl.a. gør den vandafvisende. Ved store frie spænd er der altid monteret 30o låg.

Udløbsspjælde til en kædetransportør fra Fjordvejs kan leveres i forskellige udførelser, manuelt betjente, pneumatisk betjente eller med gearmotor. Alle er med indikering. Kosten for spjældet kan blot være løsthængende til lette varer eller pneumatisk betjent. Dvs. at kosten går ned, når spjældet åbner. Dette gør at vanskelige og tunge materialer også kommer korrekt ud af vores kædetransportør.

Når Fjordvejs Maskinfabrik leverer et indtagspåslag, er der altid integreret en kædetransportør i påslaget. Det betyder at man under montagen ikke skal bruge tid på at tilpasse kædetransportør og påslag. Returkæden på vores kædetransportør kører altid retur på ruller. Påslaget kan endvidere leveres med kørefast rist, der tåler 8 ton hjultryk.

Returkopper kan anvendes til at føre restmængder tilbage til det valgte udløb.

Ved at montere mellembund i kædetransportøren vil man undgå brodannelse af vanskeligt skridende varer, så som fiskemel, soya, kød og benmel el. lign. Mellembunden har altid 10 mm Nonfric.

En kædetransportør fra Fjordvejs Maskinfabrik leveres i ATEX udførelse.

Datablade

For yderligere tekniske specifikationer, se venligst følgende datablade på kædetransportør.

Datablad 02 - 01  Datablad 02 - 02  Datablad 02 - 03  Datablad 02 - 04  Datablad 02 - 05  Datablad 02 - 06 
Datablad 02 - 07  Datablad 02 - 08  Datablad 02 - 09  Datablad 02 - 10  Datablad 02 - 11  Datablad 02 - 12 
Dynamic-it logo