Rørsnegl

Fjordvejs Maskinfabrik’s rørsnegl er designet til at kunne køre i døgndrift, 365 dage om året! Kapaciteterne ligger standard fra 9 – 250 m3 i timen, men kan også fremstilles i specialstørrelser.

Fjordvejs rørsnegl er udført i kraftige materialer, der enten kan være lakeret, varmgalvaniseret eller udført i rustfrit stål (AISI 304 eller AISI 316). Lejer, bøsninger mv. leveres altid i højeste kvalitet.

Sneglevindingernes størrelse i en rørsnegl fra Fjordvejs spænder fra standard 125 – 500 mm, men de laves helt op til 1000 mm i diameter.

  • Sneglevindingen er udført i kraftige sammensvejste segmenter, og stigningen er afpasset efter materialer og kapacitet
  • Centerrøret i vores rørsnegl er altid meget kraftigt, da man herved kan minimere antallet af mellemlejer / Hardoxskinner
  • Som erstatning for mellemlejer i rørsneglen, kan der monteres specielle Hardoxskinner. Dette er med til at give et uhindret flow igennem rørsneglen
  • Sneglevindingen i rørsneglen kan være stigende, højre- eller venstresnoet. Som standard er vindingerne altid højresnoet
  • Endelejerne på en rørsnegl fra Fjordvejs kan enten sidde på selve truget eller være udbygget med specielle akseltætninger
  • Fjordvejs rørsnegl leveres altid med stuvemelder med påmonteret kontakt og sikkerhedsafskærmning
  • Motoren placeres som standard altid i udløbsenden, men kan også monteres i bagenden
  • Ønsker man mulighed for at kunne rengøre / tømme rørsneglen fuldstændigt kan denne fås med hængslet og oplukkelig bund.

En rørsnegl er primært beregnet til transport, udmadning og dosering af mange forskellige produkter.

En rørsnegl fra Fjordvejs Maskinfabrik A/S leveres i ATEX udførelse.

Datablad

For yderligere tekniske specifikationer, se venligst følgende datablad på rørsnegl.

Datablad 06 - 01           
Dynamic-it logo